Hvordan vurderer man behovet for erhvervsansvarsforsikring?

Hvad dækker erhvervsansvarsforsikringen?

Metoden til at vurdere en virksomheds behov for erhvervsansvarsforsikring er trinvis. Først kortlægges aktiviteter og kontaktflader, dernæst identificeres mulige skader på tredjemand, og ansvaret for arbejdsskader vurderes. Til sidst tages stilling til særlige dækninger og tilvalg, og der indhentes en faglig risikovurdering og et forsikringstjek.

If beskriver erhvervsansvarsforsikring som en forsikring, der dækker virksomheden, hvis et erstatningskrav opstår efter en skade i forbindelse med virksomhedens almindelige aktiviteter. Det er aktiviteterne – ikke adressen eller de fysiske lokaler alene – der afgør, om skaden er omfattet. Hos If består kerneindholdet af tre elementer: virksomhedens erstatningsansvar over for tredjemand, friholdelse for uberettigede krav fra tredjemand samt ansvar for arbejdsskade, hvor svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste er omfattet.

Ifs erhvervsansvarsforsikring rummer desuden hus- og grundejeransvar, pludseligt forureningsansvar og transportansvar.

Hus- og grundejeransvar dækker erstatningsansvar, når tredjemand kommer til skade, eksempelvis ved at falde, fordi der ikke er ryddet sne. Forureningsansvar dækker erstatningsansvar for forurening gennem jord, vand eller luft, når forureningen sker pludseligt og utilsigtet.

Undtaget er miljøskader efter miljøansvarsdirektivet, hvor det offentlige kan udstede påbud om oprensning og genopretning. Transportansvar er inkluderet, så virksomheden ikke behøver særskilt dækning, når den lejlighedsvist transporterer varer eller andet for sine kunder.

Erhvervsansvarsforsikringen bør ses sammen med virksomhedens øvrige forsikringer. Söderberg & Partners beskriver erhvervsforsikring som beskyttelse mod økonomiske tab efter skader på ting og ejendom, erstatningskrav og personskader. Arbejdsskadeforsikringen er derimod lovpligtig og skal beskytte medarbejderne mod skader, der opstår i forbindelse med deres erhverv.

En praktisk metode til at vurdere en virksomheds behov for erhvervsansvarsforsikring omfatter risikokortlægning, valg af relevante dækninger og næste skridt med forsikringstjek og tilbud.

Erhvervsansvarsforsikring er ikke lovpligtig, men mange brancheforeninger kræver, at virksomheden har tegnet den, hvis den skal være medlem.

De dækninger, tilvalg og risici, der skal tages stilling til, omfatter erhvervsansvar, uberettigede krav, arbejdsskade, hus- og grundejeransvar, pludselig forurening og transportansvar. Tilvalgene er nøgledækning, behandling/bearbejdning, lånt løftegrej, entreprenørarbejde/farligt arbejde og droner.

Kortlæg virksomhedens aktiviteter og kontaktflader

Trin 1 er at kortlægge virksomhedens aktiviteter og kontaktflader.

Fordi dækningen følger virksomhedens almindelige aktiviteter, er kortlægningen af aktiviteter og kontaktflader det første, der skal på plads. Gennemgå arbejdsgangene én for én, og notér for hver opgave: Hvor udføres arbejdet? Hvem har adgang til stedet? Hvilke ting kan blive beskadiget? Hvem kan komme til skade? Det giver en liste over steder, hvor virksomheden kan mødes med et erstatningskrav.

Typiske kontaktflader at tage med: kunder, leverandører og andre besøgende, der færdes i virksomhedens lokaler eller på dens arealer. Her er hus- og grundejeransvar relevant, herunder snerydning og glat føre.

Arbejde hos kunden eller på en genstand, kunden ejer, peger på behandling/bearbejdning. Transport af varer eller udstyr for kunder peger på transportansvar.

Lånt løftegrej, nøgler og nøglekort samt brug af droner er selvstændige punkter, fordi de dækkes via tilvalg og ikke i standarddækningen.

Medarbejdersiden hører også med: Hvor mange er ansat? Hvor udfører de arbejdet? Håndterer de maskiner, kemikalier, løftegrej eller tunge løft? Antallet af ansatte og arten af deres arbejdsopgaver er med til at bestemme risikoen for arbejdsskader og dermed for efterfølgende erstatningskrav mod virksomheden som arbejdsgiver.

Kortlægningen kan samles i et risikokort: for hver aktivitet noteres kontaktflade, mulig skadetype og om situationen kræver et tilvalg.

En enkeltmandsvirksomhed uden ansatte klarer sig ofte med en erhvervsansvarsforsikring, mens en virksomhed med medarbejdere, bygninger og biler typisk har brug for flere dækninger.

Et konkret eksempel fra Raadgiver.dk: En VVS’er besøger en kunde, og værktøjskassen rammer en vase, som går i stykker. Kunden kan rette et erstatningskrav mod virksomheden, og det er relevant for erhvervsansvarsforsikringen.

Identificér mulige skader på tredjemand

Trin 2 er at identificere mulige skader på tredjemand.

Skadestyperne, der går igen i erhvervsansvarsforsikringen, kan bruges som tjekliste: personskade, skade på ting, hus- og grundejeransvar, transportansvar og pludselig forurening.

For hver skadetype bør virksomheden vurdere både sandsynlighed og konsekvens. En personskade på en kunde eller forbipasserende kan give et krav af en anden størrelsesorden end en ødelagt genstand.

Arbejde på kundens ejendom giver en anden eksponering end arbejde bag virksomhedens egne vægge. Konsekvensen skal vurderes både som den direkte erstatning og som den tid og de omkostninger, der følger med sagsbehandlingen.

Et særskilt punkt er krav, som virksomheden ikke er ansvarlig for. Også de udgør en økonomisk risiko, og sandsynligheden for at blive mødt med et krav er ikke den samme som sandsynligheden for at blive gjort ansvarlig.

Forurening skal vurderes med sin egen grænse. Virksomheder, der håndterer stoffer eller processer med miljøpåvirkning, kan derfor ikke regne med, at denne del af risikoen er dækket.

Erhvervsansvarsforsikringen dækker kun, når virksomheden har et juridisk erstatningsansvar. Ved hændeligt uheld er der ikke erstatningsansvar, og ved grov uagtsomhed eller forsæt dækker forsikringen ikke.

Dinero skelner mellem hændeligt uheld, uagtsomhed og forsæt. Ved hændeligt uheld er virksomheden ikke juridisk erstatningsansvarlig, og ved grov uagtsomhed eller forsæt dækker forsikringen ikke.

Vurder ansvar for arbejdsskader

Trin 3 er at vurdere ansvaret for arbejdsskader.

Krav om erstatning for arbejdsskade kan opstå, når en ansat har haft en arbejdsskade, og arbejdsgiveren samtidig er erstatningsansvarlig efter almindelige erstatningsretlige regler. Den ansatte kan i den situation rejse et krav, typisk af mere midlertidig karakter.

Dette er et selvstændigt vurderingstema i forhold til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring. Erhvervsansvarsforsikringens arbejdsskadedel dækker virksomhedens eget erstatningsansvar over for den ansatte og skal derfor vurderes særskilt – den dækker ikke det samme som den lovpligtige forsikring.

Vurderingen bør tage udgangspunkt i, hvor mange ansatte virksomheden har, hvilke arbejdsopgaver de udfører, og om virksomhedens historik rummer arbejdsskader, der også rejste spørgsmål om arbejdsgiverens ansvar. Er arbejdsopgaverne forbundet med løft, maskiner eller farlige processer, er sandsynligheden for både en arbejdsskade og et efterfølgende erstatningskrav højere end i kontortunge aktiviteter.

Arbejdsskadeforsikring er lovpligtig for kapitalselskaber som IVS, ApS, A/S og andelsselskaber. Manglende tegning kan udløse en bøde på 5.000 kr. ved førstegangstilfælde og 10.000 kr., hvis forsikringen fortsat ikke tegnes.

Selvstændige uden ansatte er ikke direkte forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring. Arbejdsgiveren kan dog være forpligtet til at betale erstatning til den skaderamte ansatte.

Raadgiver.dk oplyser, at alle kapitalselskaber – IVS, ApS, A/S og andelsselskaber – er forpligtede til at tegne arbejdsskadeforsikring for selskabets medarbejdere. Selvstændige uden ansatte er ikke direkte forpligtede, men arbejdsgiveren kan være forpligtet til at betale erstatning til den skaderamte ansatte.

Tag stilling til særlige dækninger og tilvalg

Trin 4 er at tage stilling til særlige dækninger og tilvalg.

Standarddækningen i erhvervsansvarsforsikringen dækker ikke alle situationer, en virksomhed kan møde. Hos If er tilvalgene nøgledækning, behandling/bearbejdning, lånt løftegrej, entreprenørarbejde/farligt arbejde og droner. Hvert tilvalg svarer til en konkret situation, og spørgsmålet er, om virksomheden kan komme i den situation i sin daglige drift.

Nøgledækning dækker erstatningsansvar for omkostninger til nødvendig udskiftning af låse og fremstilling af nøgler eller nøglekort. Den er relevant for virksomheder, der håndterer nøgler til kundens eller tredjemands ejendom.

Behandling/bearbejdning dækker erstatningsansvar, når virksomheden under arbejdet gør skade på den ting, den arbejder med – relevant for håndværkere, reparatører og andre, der arbejder på genstande, de ikke selv ejer. Lånt løftegrej dækker skader, virksomheden gør på lånt løftegrej, og er et punkt for virksomheder, der lejer eller låner kraner, hejseværk eller lignende udstyr.

Entreprenørarbejde/farligt arbejde dækker entreprenørens ansvar for skade på ting forårsaget ved midlertidig grundvandssænkning, ramning og nedvibrering af pæle og spuns, optrækning og opvibrering af pæle og spuns, undermuring og understøbning, afstivningsarbejde, nedbrydningsarbejde og sprængningsarbejde. Udfører virksomheden nogen af disse arbejder, er behovet et selvstændigt punkt at afklare.

Droner dækker skader forvoldt med droner til erhvervsmæssig brug og er relevant, hvis virksomheden bruger drone i driften, eksempelvis til inspektion eller opmåling.

Dækning og vilkår varierer mellem selskaber og afhænger af den konkrete police. Dækningssum og eventuelle selvrisici er blandt de punkter, der skal afklares, når tilvalgene er valgt.

Ved professionel rådgivning, projektering, beregning eller andre faglige ydelser kan et erstatningskrav opstå efter fejl, mangelfuld rådgivning eller forsømmelse. Denne dækning er ikke en standarddækning og varierer mellem selskaber.

Professionel rådgivning, projektering, beregning eller andre faglige ydelser kan kræve en professionel ansvarsforsikring. Nsurance peger på, at dækning, undtagelser og vilkår varierer mellem selskaber, og at dækningssum, selvrisici, geografisk dækningsområde og kontraktforhold skal afklares.

Indhent en faglig risikovurdering og et forsikringstjek

Trin 5 er at indhente en faglig risikovurdering og et forsikringstjek.

En rådgiver eller skadesbehandlingsspecialist kan bidrage på to niveauer: vurdering af risikoen inden skaden og håndtering af sagen, når kravet kommer. Sedgwick beskriver, at de kan levere en komplet end-to-end skadesbehandlingsservice eller ekspertrådgivning i en sag, virksomheden selv behandler. Deres eksperter gennemfører en effektiv risikovurdering og udarbejder en passende reaktion afhængigt af kravets kompleksitet og værdi.

Ved følsomme krav er håndteringen en del af beskyttelsen. Sedgwick fremhæver, at diskretion er en vigtig del af undersøgelsen og løsningen af erstatningskrav i forbindelse med erhvervsansvar. Tilgangen er at tilbyde løsninger, der både beskytter omdømme og forretningsforhold og holder udgifterne til erstatningskrav under kontrol. De beskriver sådanne krav som følsomme og arbejder ud fra en empatisk filosofi i behandlingen af dem.

På forsikringssiden kan et forsikringstjek efterprøve, om dækningerne matcher den kortlægning, virksomheden har lavet. Söderberg & Partners tilbyder et uforpligtende møde om forsikringstjek og stiller spørgsmålet, om virksomheden har alle nødvendige dækninger. Hos If foregår en tilbudsanmodning i tre trin: Virksomheden indtaster sit CVR-nummer, fortæller om virksomheden og bliver derefter kontaktet af en rådgiver med et tilbud.

Ved sammenligning af flere erhvervsansvarsforsikringer bør virksomheden indhente flere tilbud, fordi selskaberne vægter risiko forskelligt. Prisen afhænger af branche, antal ansatte, omsætning og hvilke dækninger der vælges.

Mange kunder, banker og udlejere kræver ofte en gyldig ansvarsforsikring, før de indgår aftale. Næste skridt er at sammenligne tilbuddene og vælge dækning ud fra risikokortlægningen.

Erhvervssikring regulerer kundens pris og forsikringssummer, når forsikringerne bliver fornyet i det efterfølgende kalenderår. Ved sammenligning af tilbud bør virksomheden derfor afklare både pris, dækningssum og eventuelle selvrisici.