
Betalingsudbydere
Betalingsløsninger til danske virksomheder: fra faktura til kort
For danske virksomheder er betalingsløsningen en driftsbeslutning. Den påvirker kasseflow, kundeoplevelse, afstemning og omkostninger i butik, webshop og administration.
Betalingsløsninger til danske virksomheder: fra faktura til kort
For danske virksomheder er betalingsløsningen en driftsbeslutning. Den påvirker kasseflow, kundeoplevelse, afstemning og omkostninger i butik, webshop og administration.
Nationalbankens undersøgelse af danskernes betalingsvaner viser, at mere end 9 ud af 10 betalinger i butikkerne i 2025 blev foretaget digitalt. Danmark er dermed blandt de mest digitaliserede lande på betalingsområdet.
Kontanter udgjorde 9 pct. af betalingerne i fysisk handel. Brugen af kontanter er mere end halveret fra 2017 til 2025.
Guiden gennemgår faktura og bankoverførsel, Betalingsservice, kortindløsning, mobile wallets og online checkout. Løsninger som Nets/Dankort, MobilePay, Klarna, Shopify og Aera nævnes ved navn.
Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay er mobile wallets. MobilePay er både en mobil betalingsapp og en del af Vipps MobilePay.
Denne guide gennemgår betalingsløsninger for danske virksomheder fra faktura, bankoverførsel og Betalingsservice til kort, mobile wallets og online checkout. Den ser på både butik, webshop, fakturering og abonnementer.
Betalinger i butik og på nettet kan ske med kontanter eller digitale løsninger som betalingskort, mobiltelefon eller netbank. For virksomheder betyder det, at både fysisk og digital kasse skal kunne håndtere kundernes foretrukne metode.
Danskernes betalingsvaner: hvad kunderne forventer
Danskerne betaler i stigende grad med mobilen. Ifølge Nationalbanken foretages mere end hver tredje betaling i fysisk handel med en mobiltelefon.
Wallet-betalinger, hvor betalingskort opbevares digitalt, er blevet populære. For brugeren fungerer Apple Pay og Google Pay i vid udstrækning som kontaktløse kortbetalinger i butikker.
Apple Pay blev lanceret i Danmark i 2017, Google Pay i 2018 og Samsung Pay i 2022. MobilePay blev lanceret af Danske Bank i Danmark i 2013 og har i dag mere end 4,6 mio. brugere i Danmark.
Ifølge Nationalbanken hænger udbredelsen sammen med, at det i 2014 blev muligt at foretage straksoverførsler i Danmark.
Systemet bag straksoverførslerne blev gennemført som led i en modernisering af den danske betalingsinfrastruktur i et samarbejde mellem den finansielle sektor i Danmark og Nationalbanken.
MobilePay er i dag en del af Vipps MobilePay, som blev dannet i 2022 gennem en fusion med norske Vipps. Ved udgangen af 2025 havde de to apps tilsammen 12,4 mio. brugere.
Nationalbanken nævner også supermarkeds-apps, som i udgangspunktet bygger på forbrugernes eksisterende betalingskort, der opbevares digitalt i en app til betalinger i et bestemt supermarked.
For virksomheder betyder udviklingen, at kort, MobilePay og mobil-wallets bør overvejes samlet. Kunderne bør møde de betalingsmetoder, de allerede bruger.
Nationalbanken oplyser, at andelen af wallet-betalinger på mobilen fra 2023 til 2025 er mere end fordoblet blandt borgere i alderen 30-60 år og i gruppen over 70 år.
Appen kom senere til Finland og i 2020 til Grønland. MobilePay betjener primært Danmark og Finland.
Danskerne tilegner sig nye betalingsmuligheder hurtigere, efterhånden som de bliver tilgængelige. Det gælder både i butikker og på internettet.
Udvikling af mobile betalingsløsninger i Danmark
- 2013Lancering af MobilePay af Danske Bank
- 2017Apple Pay lanceret i Danmark
- 2018Google Pay lanceret i Danmark
- 2022Fusion mellem MobilePay og Vipps – dannelse af Vipps MobilePay
- 2027Ny betalingsinfrastruktur i Danmark – navn på modtager kræves i alle betalinger
Faktura, bankoverførsel og Betalingsservice
Almindelig bankoverførsel er fortsat en enkel måde at modtage betalinger på, især ved fakturering og større beløb. I net- og mobilbank kan kunder oprette kontooverførsler og faste kontooverførsler.
Indbetalingskort bruges fortsat i mange betalingsflows.
Til faste regninger kan kunder bruge Betalingsservice, ofte kaldet PBS. Betalingsservice betaler faste regninger som husleje, forsikringer eller lignende.
Kunden betaler automatisk regningen til tiden og slipper for selv at taste tal ind og bekræfte overførslerne.
Ifølge Danske Bank kan kunden tilmelde en regning til Betalingsservice ved at scanne kodedelinjen på indbetalingskortet eller indtaste betalingsoplysninger manuelt. Ved tilmelding skal der angives PBS-nr., deb.gr.nr. og kundenr.
De tre numre fremgår af indbetalingskortet eller kan oplyses af betalingsmodtageren. Aftalen kan oprettes i mobilbank eller netbank, og i netbank godkendes den med MitID.
For virksomheder er Betalingsservice fortsat relevant ved faktura- og abonnementsbetalinger, fordi kunden automatisk betaler det beløb, regningen lyder på. Det stiller krav til, at fakturaer og indbetalingskort indeholder de rigtige PBS-oplysninger, så kunden kan tilmelde betalingen uden manuel indtastning hver gang.
I mobilbanken kan en kunde oprette aftalen ved at åbne mobilbanken, trykke på 'Overfør', vælge 'Betalingsservice' og trykke på '+'. Derefter indtastes PBS nr., Deb.gr.nr. og Kundenr., konto vælges, og aftalen bekræftes.
I netbank logger kunden på, går til 'Se og opret Betalingsaftaler', vælger fanebladet 'Betalingsservice' og klikker 'Meld regning til Betalingsservice'. Oplysningerne udfyldes, og aftalen godkendes med MitID.
I mobilbanken kan kunden også afvise en enkelt betaling eller slette en aftale om betaling af en regning via Betalingsservice.
Sådan tilmelder du en regning til Betalingsservice
- Åbn mobilbank eller netbank
- Vælg 'Betalingsservice' og klik '+'
- Indtast PBS-nr., Deb.gr.nr. og Kundenr.
- Vælg konto og bekræft med MitID
Fordeler og ulemper ved Betalingsservice
- Fordel
- Automatisk betaling – ingen manuel indtastning af oplysninger
- Fordel
- Forbedret kundefornuft og lavere fejlrate
- Ulempe
- Kræver korrekte PBS-oplysninger på fakturaer
- Ulempe
- Kunde kan afvise enkelte betalinger via appen
Kortbetaling: Dankort, internationale kort og indløsning
Kortbetaling er central i dansk betalingsliv. Virksomheder skal forholde sig til både Dankort og internationale kort som Visa og MasterCard – og til hvem der indløser transaktionerne.
Dansk Erhverv har omtalt en rapport fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Den viser, at en gennemsnitlig virksomhed, der modtager betalinger med internationale kort, herunder Visa og MasterCard, kan skære op til 40 procent af kortindløsningsgebyret ved at vælge den mest prisvenlige indløser.
Rapporten konkluderer også, at de mindste betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selvom de køber den samme basale kortindløsningsservice.
Samme rapport peger på, at mindre end hver femte store virksomhed har indgået en indløsningsaftale, der giver fuld gennemsigtighed i eventuelle prisforskelle på tværs af markedet. For mindre virksomheder kan det derfor være særligt vigtigt at afsøge markedet og indhente tilbud fra flere kortindløsere.
Dankort har ifølge rapporten i dag kun én indløser. Undersøgelsen viser, at indløsningsgebyret er lavere for Dankort end for de internationale debetkort Visa og MasterCard for gennemsnitlige transaktioner i fysisk handel og e-handel.
Dankort er underlagt omkostningsregulering i fysisk handel, hvilket holder indløsningsgebyret nede. I løbet af 2023 udgjorde Dankort-transaktioner knap halvdelen af alle transaktioner.
Shopify fremhæver Nets/Dankort som en af de mest anvendte løsninger til betalingsbehandling hos danske webshops.
Dansk Erhverv peger på, at øget gennemsigtighed i betalingsløsninger vil sikre virksomheder mulighed for at opnå skarpere priser hos udbyderne. Betalingsrapporten fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udkommer hvert andet år og har blandt andet fokus på gebyrer mellem aktører på betalingsområdet.
Store betalingsmodtagere har typisk flere ressourcer til at analysere og sammenligne udspecificerede gebyrer på tværs af korttyper og transaktioner. Mindre end hver femte store virksomhed har dog indgået en indløsningsaftale med fuld gennemsigtighed i prisforskelle.
For betalingsmodtagere kan det betale sig at afsøge markedet og indhente tilbud fra flere kortindløsere. Det gælder især ved mange transaktioner på internationale kort som Visa og MasterCard.
Mobile betalinger og wallets i butik og webshop
Mobile betalinger dækker både MobilePay og mobil-wallets som Apple Pay, Google Pay og Samsung Pay. Mobil-wallets bruges typisk kontaktløst i butikker, mens MobilePay og visse andre løsninger kan bruge en QR-kode i fysisk handel.
Online afhænger godkendelsen af løsningen og kan foregå i appen eller i en indlejret betalingsflade.
Ifølge Stripe kan virksomheder, der accepterer MobilePay, give kunderne en hurtigere og mere sikker betalingsoplevelse, fordi kunden ikke skal indtaste kortoplysninger ved kassen eller i webshoppen.
I fysisk handel scanner kunden en QR-kode genereret af virksomheden, hvorefter MobilePay åbner og beder kunden godkende betalingen. Online omdirigeres kunden fra virksomhedens website til appen for at godkende betalingen.
For at bruge MobilePay tilknytter kunden sit telefonnummer til en bankkonto eller et betalingskort og verificerer sin identitet via SMS, e-mail eller digital ID. Efter godkendelse viser appen en ordrebekræftelse.
MobilePay sender derefter kortdata til virksomhedens betalingsgateway for at fuldføre transaktionen. Visse kort eller banker kan kræve et ekstra kortautentificeringstrin.
MobilePay understøtter også overførsler mellem privatpersoner, hvor brugeren kan sende eller modtage penge via telefonnummer. Modtageren får en notifikation for at godkende anmodningen.
For virksomheder betyder det, at mobilbetaling ikke kun er en betalingsmetode, men også en del af kundens samlede digitale oplevelse.
MobilePay fungerer som en digital tegnebog, hvor brugeren tilknytter telefonnummeret til en bankkonto eller et betalingskort. Hver transaktion godkendes i appen.
Onlinebetaling: gateway, PSP og kundens betalingsflow
Onlinebetaling består typisk af flere tekniske komponenter, som samarbejder. En betalingsgateway modtager kundernes betalingsoplysninger, autentificerer og krypterer dem, før de sendes videre til indløseren.
Gatewayen fås gennem en betalingsleverandør, også kaldet PSP, Payment Service Provider. En effektiv betalingsgateway accepterer flere betalingsmetoder, fra kredit- og debetkort til digitale tegnebøger.
Ifølge Shopify har EU indført krav om, at betalingsgateways skal udføre stærk kundeautentifikation, såkaldt SCA, for at forebygge svindel ved kortbetalinger i webshops.
I praksis betyder det, at kunder ofte støder på tofaktorgodkendelsen 3D Secure, når de handler på nettet, og bliver bedt om at verificere deres identitet med MitID eller en SMS-kode.
Når betalingsgatewayen har modtaget kundens betalingsoplysninger, går selve pengeoverførslen i gang via indløseren, som overfører midler fra kundens konto til virksomhedens konto.
For webshops er det derfor vigtigt at forstå forskellen mellem gateway, PSP og indløser. Det gør det lettere at vælge en løsning, der understøtter de ønskede betalingsmetoder og passer til virksomhedens afstemning og økonomisystem.
Shopify peger på fem løsninger til betalingsbehandling, som er blandt de mest anvendte hos danske webshops: Shopify, MobilePay, Nets/Dankort, Klarna og Aera.
Ifølge Shopify sikrer betalingsbehandling, at betalinger for varer og tjenester overføres sikkert mellem bankkonti. Virksomheder kan derudover have brug for et kassesystem, også kaldet POS.
En betalingsgateway modtager kundens betalingsoplysninger, autentificerer og krypterer dem, før de sendes videre til indløseren. Gatewayen fås gennem en PSP.
Sådan vælger I den rigtige betalingsløsning
Valget af betalingsløsning bør tage udgangspunkt i, hvor og hvordan kunderne betaler. En fysisk butik har brug for kortbetaling, MobilePay og mobil-wallets ved kassen.
En webshop har brug for en betalingsgateway, der kan håndtere kort, wallets og eventuelt MobilePay online. Virksomheder med faste fakturaer eller abonnementer bør overveje Betalingsservice, mens B2B-betalinger ofte fortsat håndteres via bankoverførsel og faktura.
Kundetypen spiller også ind. Private kunder forventer typisk hurtige digitale betalinger i butik og webshop, mens erhvervskunder i højere grad kan bruge faktura og bankoverførsel.
Transaktionsmønstret er afgørende: Mange små transaktioner stiller andre krav end få store betalinger, og fordelingen mellem Dankort og internationale kort påvirker indløsningsomkostningerne.
Gebyrer bør være gennemsigtige. Ifølge Dansk Erhvervs omtale af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens rapport er der forskelle mellem indløsere.
Derfor bør man indhente tilbud fra flere indløsere og bede om udspecificerede oplysninger om priser på tværs af korttyper og transaktioner. Det gælder især, hvis virksomheden modtager mange betalinger på internationale betalingskort såsom Visa og MasterCard.
Når I indhenter tilbud, kan I tage udgangspunkt i navngivne løsninger som Nets/Dankort, MobilePay, Klarna, Shopify og Aera, der ifølge Shopify er blandt de mest anvendte hos danske webshops. Sammenlign priser og funktioner på tværs af disse.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens betalingsrapport udkommer hvert andet år. Den har blandt andet fokus på gebyrer mellem aktører på betalingsområdet, og Dansk Erhverv omtaler resultaterne.
Små betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selvom de køber den samme basale kortindløsningsservice. Det gør markedet særligt vigtigt at afsøge for mindre virksomheder.
Implementering og forberedelse til fremtiden
En praktisk implementeringsplan kan begynde med at kortlægge virksomhedens betalingsbehov i butik, webshop, fakturering og abonnementer. Derefter vælges udbyder og løsning ud fra kanal, kundetype og transaktionsmønster.
Løsningen skal integreres med kassesystem, webshop og økonomisystem. Hele flowet fra kundens betaling til udbetaling og afstemning bør testes, før det sættes i drift.
Afstemning er en fast driftsopgave. Virksomheden bør løbende kontrollere, at indbetalinger, gebyrer og udbetalinger svarer til de fakturaer og ordrer, der er sendt.
Medarbejdere, der håndterer kasse og kundeservice, bør kende de valgte betalingsmetoder og vide, hvordan man håndterer spørgsmål fra kunder.
Følg også kommende ændringer i betalingsinfrastrukturen. Ifølge Danske Bank Erhverv vil betalinger i Danmark fra april 2027 gennemgå en omfattende modernisering, hvor der implementeres en ny betalingsinfrastruktur.
Fremover skal navnet på modtageren oplyses i alle betalingstyper, og betalinger uden modtagerens navn vil ikke blive gennemført.
Danske Bank anbefaler, at virksomheder forbereder sig allerede nu ved at sikre, at modtagernavnene i systemerne stemmer overens med det, der står på fakturaerne, og ved altid at benytte navnet som anført på fakturaen i forbindelse med onlinebetaling.
Derudover anbefales det at opdatere systemerne, så de fakturaer, virksomheden sender, viser korrekt navn og adresse. Det kan gøre overgangen lettere for både kassesystem, webshop og afstemning.


