Hvilke omkostninger har kortbetalinger for danske virksomheder?

Hvad koster en kortbetaling – og hvem betaler?

For danske virksomheder er kortindløsningsgebyret den centrale omkostning ved kortbetalinger. Hertil kan komme gebyrer fra betalingsgateways og mobile betalingsløsninger.

Kortindløsningsgebyret er prisen for at få pengene fra en kortbetaling overført til butikkens bankkonto. Betalingsmodtageren – virksomheden – betaler, ikke kunden. Forretninger må nemlig ikke opkræve gebyr for kunders brug af de mest almindelige betalingskort i Danmark, hverken fysisk eller online.

Målt i procent af købsbeløbet ligger de samlede omkostninger ved kortbetaling ofte mellem 1,70 og 3,5 procent. Omkostningen kan variere fra 0,17 procent og opefter alt efter korttype, branche, transaktionsstørrelse og aftalen med betalingsudbyderen.

Dankort har forskellige prismodeller, så indløsningsgebyret afhænger af den enkelte aftale. Ved en gennemsnitlig transaktion på 200 kroner koster Dankort under 1 krone, mens Visa og Mastercard koster 1–3 kroner.

For internationale kort som Visa og Mastercard har indløsningspriserne i Danmark ligget omkring 1,05 procent, før yderligere gebyrer fra betalingsudbyderen lægges oveni.

Prisen afhænger af korttypen og af den kortindløser, virksomheden har aftale med. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens betalingsrapport, der udkommer hvert andet år, kan forretninger, myndigheder og andre betalingsmodtagere i gennemsnit spare godt 40 procent på indløsningsgebyret ved at vælge den billigste kortindløser frem for den dyreste. Dansk Erhverv har gentaget tallet: Forskellen mellem det dyreste og det billigste kortindløsergebyr kan være op mod 40 procent.

Ved en kortomsætning på f.eks. 10 millioner kroner kan et skift til den billigste udbyder, der opfylder ens behov, ifølge Dansk Erhverv give en årlig besparelse på helt op til 30.000 kroner.

De op mod 40 procent er et besparelsespotentiale, ikke en fast sats for kortbetalinger. Den faktiske omkostning for den enkelte virksomhed afhænger af korttypen og den aftalte indløsningssats.

Den samlede kortomkostning består af indløsningsgebyret plus eventuelle gateway- og mobilgebyrer. Tilsammen udgør de den konkrete omkostning for virksomheden.

Der findes ikke én fast sats for en kortbetaling. Den konkrete omkostning er den aftalte indløsningssats for den enkelte korttype.

Gebyrets bestanddele: indløser, kortselskab og bank

Kortindløsningsgebyret består typisk af tre dele: indløsergebyret, kortselskabsgebyret og bankgebyret. Indløsergebyret betales til kortindløseren; resten går videre til kortselskaber og banker. Med ikke-grupperede priser kan man se, hvor meget kortindløseren selv tager i dækningsbidrag, og hvor meget der går videre til f.eks. kortselskaber og banker.

Kortselskabsgebyret dækker det såkaldte interchange-gebyr, som i EU er reguleret til maksimalt 0,2 procent for debetkort og 0,3 procent for kreditkort. Netværksgebyrer og kortindløserens avance kommer oveni.

Kortgebyrer for virksomheder opdeles typisk i tre kategorier: provisionsgebyrer, der er en procentdel af salgsbeløbet, transaktionsgebyrer, der er et fast beløb pr. betaling, og månedlige gebyrer for adgang til betalingsløsningen.

Virksomheder har ret til at få tilbudt ikke-grupperede priser – også kaldet IC++ – på kortindløsning. Formatet viser, hvilke gebyrer man betaler, og hvem man betaler dem til. Det gør tilbud fra forskellige udbydere sammenlignelige.

Mange kortindløsere tilbyder i stedet »standardpakker« med grupperede priser, hvor gebyrerne slås sammen, og forretningen ikke skal forholde sig til lige så mange enkeltgebyrer. Ulempen er mindre gennemsigtighed i, hvad man faktisk betaler for. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse viser, at mange butikker ikke bruger retten til ikke-grupperede priser – eller slet ikke kender den.

Fordeler og ulemper ved ikke-grupperede priser (IC++)

Kortmix: derfor svinger omkostningen

Indløsningsgebyret er lavere for Dankort end for de internationale debetkort Visa og Mastercard ved gennemsnitlige transaktioner i både fysisk handel og e-handel. Det viser undersøgelsen i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens betalingsrapport. En del af forklaringen er, at Dankort er underlagt omkostningsregulering i fysisk handel, hvilket holder indløsningsgebyret nede.

Dankort har to prismodeller. Dankort FAST er en fast abonnementspris pr. måned, mens Dankort PROCENT er en procentdel af salgsprisen for hver solgt vare. Ved Dankort PROCENT afhænger satsen af, hvilken prisgruppe på 1–10 forretningen ligger i.

I et regneeksempel på dankort.dk giver 9.999 årlige transaktioner et transaktionsgebyr på 0,39 procent. Ved Dankort FAST fastlægges abonnementsprisen ud fra antallet af transaktioner og af, om den gennemsnitlige salgspris er over eller under 210 kroner.

For Visa og Mastercard ligger satserne højere. Interchange er omkring 0,3 procent for Visa debet, mens Visa kredit og Mastercard typisk ligger på 0,3–1,5 procent.

Markedet ser forskelligt ud for de to korttyper. Nets varetager Dankortet på vegne af staten, og der er i dag kun én indløser af Dankort. For internationale kort som Visa og Mastercard kan man afsøge markedet og indhente tilbud fra flere kortindløsere. Konkurrenceprisen skal derfor typisk findes på de internationale transaktioner, mens Dankort-prisen i praksis ikke kan forhandles på samme måde.

Dankort udgjorde i løbet af 2023 knap halvdelen af alle transaktioner. Kortmixet – hvilke korttyper kunderne typisk bruger – har derfor stor betydning for, hvilken aftale der er bedst og billigst for den enkelte forretning. Kender man ikke sit kortmix, er det svært at vurdere, om et tilbud reelt er billigere end det nuværende.

Små virksomheder betaler typisk mere end store

De mindste betalingsmodtagere betaler betydeligt højere indløsningsgebyrer end de største virksomheder, selv når de køber den samme basale kortindløsningsservice. Det konkluderer betalingsrapporten. Det peger på en skæv fordeling af omkostningerne, som ikke nødvendigvis skyldes forskelle i produktet.

En del af forklaringen er ressourcer: Store betalingsmodtagere er typisk bedre rustet til at analysere og sammenligne udspecificerede gebyrer på tværs af korttyper og transaktioner end små. Men heller ikke de store udnytter muligheden fuldt ud – mindre end hver femte store virksomhed har indgået en indløsningsaftale, der giver fuld gennemsigtighed i eventuelle prisforskelle på tværs af markedet.

Omkostninger ud over selve kortindløsningen

Kortindløsningen er ikke nødvendigvis den eneste betalingsomkostning. Mange webshops bruger en betalingsgateway oveni indløseraftalen, og betalingsløsninger som MobilePay har faste gebyrer, der lægges oveni kortgebyrerne.

Den samlede betalingsomkostning bliver dermed højere end indløsningsgebyret alene. Gateways og betalingsudbydere har ofte abonnements- eller månedsgebyrer, der løber uanset transaktionsvolumen.

Valget af gateway kan samtidig låse indløsningen. Nogle betalingsløsninger fastlåser indløsningen og forhindrer, at man kan forhandle gebyrer på tværs af indløsere.

Nets, der varetager Dankortet på vegne af staten, fastlåser eksempelvis indløsningen af internationale kort, hvilket kan gøre det dyrt for større webshops. Nets har begrænsede tredjepartsløsninger for webshops, der sælger til udlandet. Derfor kombinerer mange større webshops en Dankort-løsning med andre betalingsudbydere for at optimere omkostningerne.

Låsningen følger af valget af betalingsløsning, ikke af markedet for indløsning. For internationale kort kan man fortsat afsøge markedet og indhente tilbud fra flere kortindløsere – det gælder dog ikke Dankort, hvor der kun er én indløser.

Mobile betalinger skal medregnes på samme måde: Hvis den bagvedliggende transaktion er knyttet til et betalingskort, er den i praksis en kortbetaling og omfattet af de samme gebyrer som et almindeligt kort – uanset at kunden betaler via en app.

Blandt danske betalingsgateways findes PensoPay og QuickPay. De er to af de mest anvendte i Danmark og understøtter både danske og internationale betalingsmetoder. De benytter primært Clearhaus som kortindløser, men tilbyder også andre kortindløsere.

Billwerk+ understøtter Dankort og flere indløsere i Europa. Billwerk+ hed tidligere ReePay og er en af de førende udbydere for abonnementsforretninger og driver en af de mest driftssikre gateways i Norden.

OnPay understøtter Dankort og MobilePay. OnPay er en brugervenlig løsning og velegnet til små og mellemstore virksomheder. FreePay og FLATPAY er primært rettet mod mindre webshops.

MobilePay blev lanceret af Danske Bank i 2013 og har millioner af aktive brugere i Danmark. E-handel med MobilePay kan implementeres gennem betalingsgateways som Nets og QuickPay eller via direkte integration.

Kan omkostningen væltes over på kunderne?

Ifølge betalingsloven må forretninger ikke opkræve gebyrer for kunders brug af de mest almindelige betalingskort i Danmark. Forbuddet gælder både fysisk handel og nethandel, uanset om kunden betaler med kreditkort eller debetkort. Det gælder, når både betalerens og betalingsmodtagerens betalingstjenesteudbyder ligger inden for EU.

Enkelte korttyper er undtaget, for eksempel firmakort. Et firmakort er udstedt til virksomheder, enheder i den offentlige sektor, selvstændige erhvervsdrivende eller fysiske personer, og det er begrænset til arbejdsrelaterede udgifter, der trækkes på de nævnte parters konto.

Ved firmakort må forretningen kun opkræve det gebyr, indløseren selv opkræver pr. transaktion for betalingen. Udstederen af kortet skal sikre, at firmakort kan identificeres elektronisk.

For mobile betalinger afhænger svaret af, hvad der ligger bag. Er løsningen baseret på et almindeligt betalingskort, må forretningen ikke opkræve gebyr fra kunden. Er den baseret på en konto-til-konto-overførsel, er det tilladt at opkræve et gebyr – men det må ikke overstige udgifterne til indløser per transaktion.

Betaler man 1 kr. til indløser per transaktion, må man ikke opkræve et større gebyr. Er man i tvivl om, hvorvidt den bagvedliggende transaktion er en kortbetaling eller en kontooverførsel, kan forretningen kontakte sin indløser.

Sådan finder du de reelle kortomkostninger og sænker dem

Indhent tilbud fra flere kortindløsere – både små og store butikker kan have glæde af det i stedet for at vælge den første og bedste. Det er især oplagt, når den nuværende aftale skal genforhandles. Potentialet er størst på internationale kort, hvor markedet er åbent.

Bed om ikke-grupperede priser (IC++), så du kan sammenligne tilbud på tværs af udbydere i stedet for standardpakker med forskelligt indhold.

Kend dit kortmix. Notér fordelingen mellem Dankort, Visa og Mastercard, da gebyrerne varierer efter korttype. Uden det tal kan du ikke vurdere, om et tilbud reelt er billigere for netop din forretning.

Husk de øvrige led i betalingskæden. Fastlægger din gateway eller betalingsudbyder, hvilken indløser du kan bruge, begrænser det din forhandlingsmulighed. Faste gebyrer på gateways og mobile betalingsløsninger lægges oveni kortgebyret.

Et regneeksempel: Ved en kortomsætning på 10 millioner kroner kan skift til billigste udbyder give op til 30.000 kroner i årlig besparelse. Det er et potentiale, ikke en fast sats.

Besparelsespotentiale og omkostningsoplysninger

Trin til at minimere kortbetalingsomkostninger