Hvornår skal en dansk virksomhed have en revisor?

Kort svar: Skal din virksomhed have en revisor?

Efter ændringen af årsregnskabsloven, vedtaget i maj 2022 med virkning fra 1. januar 2023, kan ApS, A/S og P/S indsende årsregnskab uden revisorerklæring og helt undlade revisor. Det gælder, hvis selskabet to regnskabsår i træk ikke overskrider to af tre grænser. Grænserne er 8 mio. kr. i nettoomsætning, 4 mio. kr. i balancesum og 12 ansatte.

Der er tre grunde til, at et selskab ikke kan fravælge revisor: det overskrider to af tre størrelsesgrænser, balancesummen overstiger 50 mio. kr., eller selskabet er registreret i en risikobranche. Hver grund har sin egen grænse og sin egen fremgangsmåde.

Fravalget skal omtales i årsregnskabet. Det vedtages på en ordinær generalforsamling.

Pligt kan alligevel opstå. Er selskabet registreret i en af 11 brancher klassificeret som risikobranche, kan det være pålagt at have en revisor tilknyttet.

I en risikobranche udløses kravet, når nettoomsætningen har været over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. Det gælder uanset balancesum og antal ansatte.

Overstiger balancesummen 50 mio. kr. to regnskabsår i træk, gælder krav om revision eller udvidet gennemgang, uanset omsætning og antal ansatte. Erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber har ikke samme mulighed for at fravælge revision som andre små selskaber.

Revisorpligt, revisionspligt og revisorerklæring – hvad er forskellen?

Reglerne falder i to grupper. Revisorpligt gælder, når selskabet er registreret i en af 11 brancher klassificeret som risikobranche. Revisionspligt gælder, når balancesummen overstiger 50 mio. kr. Ved revisorpligt vælger selskabet selv mellem revisionspåtegning, erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance.

Revisorerklæringen skal afgives af en godkendt revisor. Det kan være en statsautoriseret eller registreret revisor. Revisoren skal være uafhængig af selskabet.

Titlen »revisor« er ikke beskyttet. Principielt kan alle kalde sig revisor. Kun en registreret eller statsautoriseret revisor er godkendt revisor. Kun en godkendt revisor kan udføre den nødvendige revision for en revisionspligtig virksomhed.

Revisorloven omfatter bl.a. revisors afgivelse af revisionspåtegninger og andre erklæringer med sikkerhed. Det gælder erklæringer, der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.

Lovgrundlaget er årsregnskabsloven (LBK nr 1057 af 23/09/2024) og revisorloven (LBK nr. 1219 af 31/08/2022). Kravene til erklæringer følger af erklæringsbekendtgørelsen (BEK nr. 518 af 24/05/2024).

Uafhængigheden reguleres af revisorlovens § 24 og bekendtgørelse nr. 735 af 17. juni 2016 om godkendte revisorers og revisionsvirksomheders uafhængighed. Revisorlovens § 24, stk. 2, og bekendtgørelsens §§ 2-5 indeholder absolutte forbud; i øvrigt bygger reglerne på en principbaseret tilgang.

Efter revisorlovens § 15 a, stk. 1, gælder særlige krav, inden en revisionsvirksomhed accepterer en erklæringsopgave for en ny kunde eller fortsætter for en eksisterende.

Forskellen på en bogholder og en revisor ligger i arbejdsopgaverne. Bogholderen tager typisk den mere lavpraktiske del: gennemgang og afstemning af bilag og betaling af moms. Revisoren tager de mere komplicerede økonomiske anliggender. Det omfatter gennemgang af årsregnskabet for at vurdere, om det giver et retvisende billede af virksomhedens aktiver og passiver.

Når virksomheden selv kan fravælge revisor

Bortset fra erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber kan små selskaber mv. fravælge revision af årsregnskabet. Det kræver, at selskabet i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet holder sig under to af tre størrelser: omsætning 8 mio. kr., balance 4 mio. kr. og 12 ansatte. Muligheden gælder ApS, A/S og P/S.

Fravalget kræver to formelle trin. Det skal omtales i årsregnskabet. Det skal vedtages på en ordinær generalforsamling.

Ordningen er udbredt. En undersøgelse fra FSR – danske revisorer fra 2020 viste, at 168.000 selskaber havde fravalgt revision for regnskabsåret 2019. Langt de fleste valgte i stedet en assistanceerklæring fra deres revisor. Godt 65.000 selskaber undlod helt revisorbistand til årsregnskabet, svarende til 22 % af alle selskaber.

Fravalgsmuligheden er forbeholdt små virksomheder. Revisorloven definerer små virksomheder efter størrelseskriterierne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, nr. 1, jf. § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

De bedste revisorer i Danmark

Sidst opdateret: 2026-10-09. Kilde: Google Maps.

Brancher hvor der kan være krav om revisorerklæring

For regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, er der indført krav om revisorerklæring på regnskaber for virksomheder i bestemte brancher. Kravet gælder, hvis årlig nettoomsætning har været over 5 mio. kr. i to på hinanden følgende regnskabsår. Det gælder uanset balancesum og antal ansatte.

Ifølge BDO omfatter brancherne efter branchekoden i CVR bl.a. vognmandsvirksomheder (vejgodstransport). Også restauranter, pizzarier, grillbarer og eventcatering mv. er omfattet. Det samme gælder caféer, værtshuse og diskoteker mv.

Ifølge BDO omfatter de også virksomheder, der driver webportaler, webhosting og databehandling mv. Det gælder også virksomheder, der handler med personbiler, varebiler og minibusser. Handlen kan være engros eller detail.

Baggrunden er, at 11 brancher er klassificeret som »risikobrancher«. De vurderes at have større risiko for fejlagtige eller manglende indberetninger til Skattestyrelsen af moms og afgifter, skatter mv. Er selskabet registreret med en branchekode inden for en risikobranche, kan det lovmæssigt være pålagt at have en revisorerklæring på årsregnskabet. Det første praktiske skridt er at slå selskabets branchekode op i CVR.

Det er branchekoden i CVR-registret, der afgør, om kravet gælder. Baggrunden er en vurdering fra Skattestyrelsen, som Folketinget har tilsluttet sig: Det er formålstjenligt, at visse selskaber er forpligtet til at have en revisor tilknyttet. Denne pligt kaldes revisorpligt.

Balancesum over 50 mio. kr.: revision eller udvidet gennemgang

For regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere, kræves revision eller udvidet gennemgang af en revisor. Det gælder årsregnskaber for virksomheder med en balancesum på mere end 50 mio. kr. gennem to på hinanden følgende regnskabsår. Kravet gælder, selv om både nettoomsætning og antal ansatte er under størrelsesgrænsen for fravalg af revision.

Kravet får især betydning for visse ejendoms- og holdingselskaber. De har få ansatte og relativt lav nettoomsætning, men pænt store balancer. Der er ingen overgangsregel. Selskaber med kalenderårsregnskab, som både i 2022 og 2023 havde balancesum over grænsen, skal for regnskabsåret 2023 vælge mellem udvidet gennemgang og revision.

Erhvervsstyrelsens vejledning om årsrapporter angiver, at fravalg af revision efter 50 mio.-grænsen kan ske på den førstkommende ordinære generalforsamling. Det gælder modsat fravalg efter de »almindelige regler«. Det kan være relevant, hvis selskabet står midt i et regnskabsår, hvor balancen er vokset over grænsen.

Selskabsform og virksomheder med særlige regler

Pligt til at indberette årsrapport til Erhvervsstyrelsen gælder bl.a. aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber. Det gælder også interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er aktieselskaber, partnerselskaber, anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform. Desuden omfatter pligten erhvervsdrivende fonde, virksomheder med begrænset ansvar, europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og medarbejderinvesteringsselskaber. Dermed er de omfattet af årsregnskabslovens regler.

Virksomheder uden indberetningspligt omfatter enkeltmandsvirksomheder og personligt ejede mindre virksomheder. Det gælder også interessentskaber og kommanditselskaber, hvor den fuldt ansvarlige endelige ejer ikke er et kapitalselskab. Også virksomheder, der har indsendt en undtagelseserklæring, er uden indberetningspligt.

Selskabsformen kan i sig selv udelukke fravalget. Bortset fra erhvervsdrivende fonde og medarbejderinvesteringsselskaber kan små selskaber mv. fravælge revision af årsregnskabet. De to selskabstyper er altså ikke omfattet af den almindelige fravalgsmulighed.

Særlige regler gælder for virksomheder af interesse for offentligheden. Efter revisorlovens § 1 a, stk. 1, nr. 3, er det virksomheder med kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-land. Det gælder også i et land, som EU har indgået aftale med på det finansielle område. Desuden omfatter det pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

For virksomheder af interesse for offentligheden gælder desuden revisorforordningen – Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision.

Revisorloven opdeler i øvrigt virksomheder i små, mellemstore og store virksomheder. Det sker efter størrelseskriterierne i årsregnskabslovens § 7, stk. 2, jf. § 7, stk. 3 og 4, og § 110, stk. 3 og 4.

Hvad betyder fravalg i praksis – og hvornår er revisor alligevel en god idé?

Et fravalg af revision betyder ikke, at selskabet skal undvære revisor. Langt de fleste selskaber, der fravalgte revision for regnskabsåret 2019, valgte i stedet en assistanceerklæring fra deres revisor. En mindre gruppe undlod helt at få revisorbistand til årsregnskabet.

Er selskabet omfattet af revisorpligt, fordi det er registreret i en risikobranche, vælger selskabet selv erklæringstype. Det kan være revisionspåtegning, erklæring om udvidet gennemgang, review eller assistance. Erklæringen skal afgives af en godkendt og uafhængig revisor.

En revisor kan ikke undlade at følge erklæringsbekendtgørelsens krav til erklæringer. Det gælder, medmindre speciallovgivning eller særlige EU-retlige regler stiller andet krav.

Fravalget har også kommercielle konsekvenser. Et revideret regnskab kan i nogle tilfælde være forudsætningen for at optage lån i banker og lignende. Kræver banken, en kreditor eller en samarbejdspartner et revideret regnskab, hjælper den lovmæssige fravalgsmulighed ikke i praksis.

Årsrapporten skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen efter indsendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1054 af 31/05/2021). Overskrides fristen, risikerer virksomhedens øverste ledelse at skulle betale en afgift, og i værste tilfælde kan virksomheden blive tvangsopløst.

Fordele og ulemper ved at fravælge revision

Sådan tjekker du, om din virksomhed skal have en revisor

Sådan tjekker du, om din virksomhed skal have en revisor